Fortællingen om klassisk musik i Århus har mange uskrevne kapitler

Mads Schang laver musik. Den indeholder hverken guitarsoloer eller hård bas. Den unge komponiststuderende, som for nylig kunne høres på landsdækkende radio, studerer klassisk komposition. Han vil ikke kalde sig selv klassisk musiker, men hylder ildsjælene i det klassiske miljø.

Svend Andreas Worre Sørensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Forårssolen stiller skarpt på glasfacaden, der sammen med Musikskolen og Teatret Bora Bora danner en hestesko om Musikhusparken. Fra de grønne arealer flyder en gruppe unges technomusik sammen med lyden af Rådhustårnets klokker.

”Jeg er meget naturmenneske og meget inspireret af naturen” siger Mads Schang, der har fundet sig til rette med en grøn Tuborg foran Musikhusets foyer. En del af den bygning, som også huser Det jyske Musikkonservatorium, hvor han under normale omstændigheder slår sine folder.

Komponisten fra Ejby i København har snart boet i Århus i et år. Først inde i centrum, nu i forstaden Beder, hvor naturen har vist sig at skabe de helt rigtige rammer til fordybelse og musikalsk inspiration. Selvom Mads kun har studeret klassisk komposition i et år, har han allerede sat musik i verden med værket ”Jeg lukker mine øjne”. Det er blevet opført på mindre spillesteder rundt om i landet af Ensemble Pluma, der består af klassiske musikstuderende fra konservatoriet. I midten af marts skulle Ensemblet omsider have opført værket i Musikhuset, hvilket dog led samme triste skæbne som resten af de mange Corona-aflyste musikarrangementer.

Midt i skuffelsen over det aflyste arrangement i Musikhuset vågnede Mads op til en forespørgsel.  ”Jeg blev bare kontaktet af en af P2’s journalister der spurgte, om hun måtte lave et interview med mig.”

Det cirka 5 minutter lange stykke flød samme dag ud i folks stuer. Eftertænksomt sætter komponisten ord på sit værk.

”Det er et værk, som er lidt impulsivt, flydende og abstrakt. ”Jeg lukker mine øjne” er en slags formulering af det tankesæt jeg har. Man skal ikke vide eller forstå noget, før man kan lytte til min musik. For mig der kommer det maksimale frem i mine ting, hvis det appellerer til alt og alle og ikke har noget facit.”

Mads vinker pludseligt til nogle medstuderende. Det er den femte på en time han genkender fra studiet. At folk, der studerer og udøver klassisk musik, kender hinanden er dog ikke noget nyt for Mads. Imens musikkammeraterne går rundt om hjørnet mod cykelstativerne, tilføjer han med et smil på læben.

Musikhuset med ARoS i baggrunden

”Det er sådan et lille samfund, der eksisterer parallelt med resten. Det er en så lille kreds, at der er rigtig mange der kender hinanden i det klassiske miljø. Det er lidt indspist. Mange af dem, der udøver det, er i familie med hinanden.”

Århus spiller med de store

Det er intet tilfælde, at Mads støder på sine medstuderende her. Musikhuset, der blev indviet i 1982, står på mange måder som den kulturelle højborg i Århus. Udover at dele bygning med Den Jyske Opera, Musikkonservatoriet og Århus Symfoniorkester ligger huset kun et stenkast fra bl.a. Musikskolen, MGK (musikalsk grundkursus), Kunstmuseet ARoS og Teatret Bora Bora. Indenfor klassisk musik, står musikhuset sammen med byens kirker for de fleste arrangementer. Den kunstneriske chef for Musikhuset Jeppe Uggerhøj finder det priviligeret at være så tæt forbundet med især konservatoriet, operaen og symfoniorkestret.

”Det at være i et hus, hvor du har tre af de tunge spillere på nationalt plan indenfor klassisk musik. Det gør, at Musikhuset selvfølgelig har et naturligt fokus på klassisk musik. Vi har jo alle muligheder for at være den her metropol indenfor, hvad der sker. Du kan gå hen og opleve de helt spirende talenter fra konservatoriet, du kan gå ind og høre en operaforestilling, du kan høre Århus Symfoniorkester.”

Med en fortid som udøvende klassisk musiker, leder af Fyns Klassiske Talent og programchef for Musikkens Hus i Aalborg tiltrådte Jeppe Uggerhøj som kunstnerisk leder for Musikhuset i december 2019. Han er en kendt spiller i branchen, men ny på gangene i nordens største musikhus. Han beskriver selv klassisk musik som værende i en slags dødvande, hverken med den store op- eller nedtur foran sig. Men det afhænger af, hvilken type klassisk musik, der tales om.

”Snakker vi klassisk musik som de gamle klassikere, så kan jeg ikke se en positiv udvikling på publikumstal. Jeg kan se en positiv publikumsudvikling, ved formater, hvor man går ind og laver nye ting med klassisk musik. Der kan vi se, at der kommer mange mennesker.”

Eksempler på nye formater er Musikkens Miks, som Jeppe Uggerhøj har haft succes med i Aalborg.

Her arrangerer rytmiske kunstnere som Simon Kvamm og Søren Huss deres musik til et symfoniorkester. Også filmkoncerterne, hvor publikum overværer en film, hvor musikken bliver udført live af f.eks. Aarhus Symfoniorkester giver fulde huse. Initiativer, der gør klassisk musik spiseligt for folk, der ikke er opvokset musikken. Jeppe Uggerhøj er forstående overfor, at mange i dag ikke bare suger klassisk musik til sig.

”Man skal ind i det her miljø. Man skal have en indgangsvinkel til det, et forståelsesgrundlag, et tapet, man kan hænge tingene op på. Hvis jeg må sige det meget firkantet, så mener jeg, at den klassiske musik har distanceret sig selv. Den har lukket sig lidt omkring sig selv i en lang årrække.

Komposition over klassisk

Majsolen har efterhånden trukket sig og er gået i læ bag Musikhuset. Mads Schang finder sine handsker frem, da den over 10 km lange cykeltur fra Beder ikke længere varmer. Musikhusparken er stadig oplyst og velbesøgt af både ældre og unge, der har søgt flugt fra coronatidens isolerende hverdag.

”Klassisk musik er et begreb, som alt for få har stillet spørgsmålstegn ved.” siger han, imens rådhusklokkerne klinger. ”Det er et meget subjektivt begreb, og man vil aldrig kunne finde en helt tydelig grænse for, hvornår noget er klassisk musik. Jeg kan enormt godt lide at lytte til det, men jeg føler ikke, det er det præcise hold, jeg er på.”

Technomusikken fra parken har langsomt fortonet sig i takt med solens aftagende varme. Eftertænksomt vandrer Mads’ blik mellem den tomme foyer, parkens forårsfarver og stenarkitekturen, der i moderne stil pryder arealet foran Musikhusets østlige facade.

”Rent intellektuelt er der ikke nogen argumenter for, at man skal lave traditionel musik. Det er rigtig godt at være komponist, hvis man føler der er for lidt af noget, eller man har en ide, man ikke har set før. Vi vil altid være fortalere for ny musik og moderne musik og ikke at være tilbageskuende. De fleste vil sige, de er klassiske komponister, men der er ikke nogen der siger, de laver klassisk musik.

Mads Schang vil helst undgå at blande sig selv ind i lytterens oplevelse

”Det behøver ikke være enten/eller. Jeg hører mega meget rap, R&B, hård techno og hardstyle. Der vil aldrig være nogen genrer, der modarbejder hinanden.”

Hver sin musikgenre har sin tid i livet

At klassisk musik har sine trofaste følger, er Mads Schang klar over.

”Man ser primært gråt hår og gamle mennesker til klassiske koncerter. Det er mega fedt at de er der, fordi så kommer der nogen til vores koncerter.” griner han.

Undersøgelser fra Danmarks Statistik viser, hvem der nyder godt af klassisk musik, både derhjemme og til koncerter. Jo længere uddannelse og højere alder, jo flere lyttere. Kun omkring 5% af de 16-64-årige, vil vælge klassisk musik som deres fortrukne musikgenre. Jeppe Uggerhøj mener dog ikke, at sammenhængen mellem alder og musikalsk præference er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

”Den generelle undersøgelse om, hvordan folk bruger musik, den siger, at unge mennesker oftest bruger musik som noget socialt. Hvorimod når man bliver lidt ældre, så bruger man mere og mere musik som middel til refleksion. Hver sin musikgenre har sin tid i livet, det har jeg ikke noget problem med.”

Jeppe Uggerhøj må for tiden som så mange andre arbejde hjemmefra. Der er nok at tage sig til som kunstnerisk chef for nordens største musikhus. Bl.a. skal Århus og Musikhuset være vært for Orkesterfestivalen i 2021. Det er første gang, at den ikke er i DR-byen i København, og han mener, at Århus sagtens kan tage kampen op med hovedstaden.

”Det her setup vi har i Musikhuset er jo helt unikt, med alle de her institutioner under samme tag. Det giver jo sindssygt mange muligheder for, at vi lige kan stikke hovederne sammen på gangene. Den fordel har man ikke i København.”

Sammen med Orkesterfestivalen kan århusianerne se frem til bl.a. Rama-, Panorama-, Gradus international piano-, Aarhus guitar- og Aarhus Kammermusikfestival. Der er med andre ord masser af koncerter i vente, og de fleste arrangementer er gratis.

Fordommene findes – vær dig selv

Det var i anledning af Panoramafestival, en række koncerter, som Konservatoriet selv arrangerer, at Mads for 2 måneder siden skulle have sit værk fremført i Musikhuset. Tilflytteren fra Ejby har oplevet miljøet som kunstner og koncertgænger i både Århus og København, hvor han gik på komponistlinjen på MGK i Frederiksberg.

”Historisk set har København været det sted man skulle være, hvis man skulle spille klassisk, fordi det er der, det meste af kulturen er. Fordi Århus ikke har en konservativ tradition bag sig, ved man, at folk gør det, fordi de brænder for det. Så handler det mere om ildsjæle end snobber. Når jeg mener ildsjæle, så mener jeg folk, der er villige til at være på arbejde når de ikke er på arbejde.”

Mads er ikke klædt i smoking og laksko. Som komponist, der ikke er opvokset i et klassisk musikmiljø, er det en anden verden. Fordommene om menneskerne i det klassiske miljø står i kø, og Mads genkender mange af dem. Han ligger ikke selv under for dem. Det er ikke ensbetydende med, at han ikke har taget stilling til sin kunstneriske fremtoning.

”Jeg har tænkt meget over mit image. Jeg går meget op i ikke at have et popimage. Det handler om den der lytter til det, de skal føle de er hovedpersonen. Jeg går op i ikke at eksistere som mit image.”

På Mads’ hjemmeside og Soundcloud-profil er profilbilledet en silhuet – en skygge, en skikkelse, som man kan placere sig selv i.  

Efterhånden rømmes pladsen for liv. Musikhusets foyer virker stor og nøgen uden de mennesker, der normalt dækker de hvide, skinnende gulve. De store sale dufter langt væk af finkultur. Mads Schang skal hjem til Beder, hjem til partiturer og noder. Før han hopper på cyklen, deler han et råd.

”Folk skal høre noget kammermusik. Det er også oftest dem, der er gratis. Det er tit i kammermusik, at man hører ny musik, fordi vi har ikke mulighed for at bruge et orkester. Man vil opdage helt vildt mange små perler, hvis man tager til noget kammermusik. Det vil jeg råbe op til folk, tag ud og hør noget musik for mindre besætninger.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *