I den sydlige del af Aarhus er der opstået et nyt kulturkoncept. P-Scenen giver kunstnere muligheden for at udøve deres erhverv, på trods af coronakrisen. Dog på en anderledes måde end de er vant til.

Med udsigt til over hundrede bilruder og Aarhus Bugt, står kunsterne overfor en anderledes koncertoplevelse.

Af Jakob Ove Matzen

“Folk må ik’ dyt,’” læser Peter Sommer op fra skærmen foran ham, med klassisk aarhusiansk dialekt. Han er dog sikker på, at “(…) naboerne godt kan klare det,” og tilføjer: “så bare fyr den af!”, hvorpå guitarintroen til sangen ‘mælkevejen’ klinger ud fra scenen, som dog allerede dør ud i 3. række. Den bliver overdøvet af båthorn og dronens summen. 

Det er en fredag aften i starten af maj måned på Tangkrogen i Aarhus. Den sidste time har knap 300 biler indfundet sig på pladsen, som under normale omstændigheder huser kræmmermarkeder, cirkus og ‘almindelige’ koncerter.

I dag er det dog en lidt uortodoks livebegivenhed, som de fremmødte har i vente. “Skål i whatever!”, skråler Peter Sommer ud fra scenen og publikum hæver deres vinglas, vandflasker og øldåser ud af bilvinduerne, for at skåle med.

Særlige situationer kræver særlige initiativer

“Ideen opstod som en praksis af afmagt,” fortæller Mark Chemnitz, som er én af de drivkræfterne bag P-Scenen. Til dagligt styrer han eventfirmaet Front of House, som fungerer som underleverandør til bl.a. festivaller, koncerter, firmafester og som egentlig skulle have haft højkonjunktur i denne tid. 

“Alting blev jo lukket,” siger Mark Chemnitz. “Vi blev simpelthen nødt til at gøre noget, da vi ellers lige så langsomt ville dræne os selv.” Resultatet blev P-Scenen.

Ideen var dog ikke ny. Firmaet havde i forvejen arbejdet på et koncept, som skulle tilbyde en form for ‘on-going-festival’. De så behovet for kunst og dermed også muligheden, til at skyde projektet i gang. Konceptet blev tilpasset omstændighederne. “Det blev struktureret anderledes end normalt. Så vi satte det simpelthen i praksis. Vi fik parterne med og så trykkede vi bare start.”

Ud over Front of House, er det eventfirmaerne Steady og Nordic Rentals, som står for den tekniske del og scenebyggeriet. Denne trekløver har indgået et samarbejde med Aarhus City Forening, som har til formål at promovere shoppinglivet i Aarhus ved hjælp af kulturlivet og events. De har til gengæld kunnet åbne en masse døre hos kommunen, da de “(…) godt kunne se, at det ville hjælpe byen frem med noget kultur,” fortæller Mark Chemnitz.

Gid du var så tæt, at jeg ku’ nå dig

“Jeg var nervøs for, at det kunne blive for strange,” fortæller Peter Sommer efter koncerten, mens han står med en kold Tuborg og ryger en cerut. “Det er ikke bare os, som mangler bifaldet. Der ligger jo enormt meget information i bifald,” forklarer han. 

Inden Peter Sommer kan præsentere næste sang, bliver han dog alligevel nødt til at korrigere kursen i sin båthornpolitik. Denne gang på rigsdansk. “Lad venligst være med at dytte,” læser han op. “Så heller spar dem op til nogle eventuelle ekstranumre,” lyder hans anbefaling. 

“Det dér, med at have lyst til at være tæt på, og det er så umuligt,” indleder Peter Sommer så den sidste sang – før ekstranumrene – oppe fra scenen. “Jeg havde overhovedet ikke tænkt på denne situation – naturligvis – da jeg skrev sangen oppe på Trøjborg for – riff raff – 20 år siden.” 

Det er sangen ‘8-6-6-0’, postnummeret på Peter Sommers hjemby Skanderborg. Bilerne dytter igen. 

Imens aftendæmringen lige så stille lægger sig hen over den fyldte, men dog meget stille koncertplads, begynder de første biler at blinke med frontlygterne og holde telefonernes lommelygter ud af venstre vindue. Fra nogle biler kan man fornemme sang, som blander sig med dronens svirren og guitarforstærkerne oppe fra scenen og bliver til en stadig, melankolsk summen. 

“Det er da en fantastisk mulighed!”, fortæller Birgitte strålende, efter hun har skruet ned for radioen og er færdig med at danse, mens hun stadig sidder på førersædet af sin Golf Variant. “Jeg savner dog den fysiske kontakt. Det er svært at gøre opmærksom på sig selv, når man har fået en plads i bagerste række,” siger hun med et glimt i øjet. 

“Gid du var så tæt, at jeg ku’ nå dig,” synger Peter Sommer adskillige gange og afslutter den første del af koncerten. 

Udvikling er mulig, og den er i gang

Da Tangkrogen blev etableret som eventområde i sin tid, en gang tilbage i starten 1960’erne, havde det næppe været med formål til drive-in kulturarrangementer. Grunden til, at det er blevet en mulighed er, at der under renoveringen af området i 2008/2009 blev anlagt en stor central grusplads. Dette betød, at der fra dette tidspunkt eksisterede muligheden for større events som p-scenen, uden at græsset skulle lide fallit. 

Som bekendt, er Aarhus en studieby med mange unge. “Vi er godt klar over, at i kraft af, at vi ligger i et bynært område, så vil der være mange i den yngre segmentering, som ikke nødvendigvis har bil,” siger Mark Chemnitz og påpeger dermed, at man er opmærksom på problemet. Men også på dette område er man gået i gang med at udvikle en løsning: “Vi er indgået dialog med GoMore og Mercedes Benz i forhold til at prøve at sætte nogle biler til rådighed. Hertz og Eurocar – vi prøver, at tage ved dem alle sammen,” siger han. 

I praksis ville det kunne foregå på den måde, at man eksempelvis får stillet en bil til rådighed: “sådan at bilen allerede står hernede, man går ud og henter den, skriver under, og så kører man ind til arrangementet,” uddyber han.

“Vi kan udvide det her løbende. P-Scenen som koncept er jo bare en koncertscene,” siger han og giver derved anledning til at tænke videre. Han fortæller, at der lige nu er et stort menneskeligt behov for konceptet og at det dermed også har sin berettigelse. “Vi vil i hvert fald bare gøre vores bedste, til at tilpasse det her til hele perioden. Så der er ikke nogen, der siger, at der ikke bare ville kunne være en helt regulær koncert herude, med en scene, som står,” siger Mark Chemnitz.

Fra advarsel til hæder – også i fremtiden

Efter at alle ønskerne fra publikum er opfyldt, nærmer koncerten sig sin ende. Nu tager bandet setlisten i egen hånd igen og Peter Sommer ændrer atter reglerne på dytfronten. “Nu skal vi se nogle lys, høre dythorn og bruge vinduesviskerne – undskyld til alle naboerne,” skratter det ud fra radioen i bilerne. Publikums svar kan nok bedst sammenlignes med lyden af New Delhi i myldretiden. 

Efterfølgende forklarer Peter Sommer: “det er jo ret sjovt fordi, at normalt så forbinder vi langt lys, kombineret med dythorn, med fare eller ‘pas på’ eller ‘tag dig sammen’. Og her er det jo en tommel op.” 

Både hos kunstneren og publikum er der dog konsensus om, at konceptet omkring drive-in-koncerter ikke er kommet for at blive. “Drive-in-konceptet har måske mere fremtid indenfor begivenheder som stand-up, hvor man i forvejen skal sidde ned,” gætter Birgitte, som dog synes, at man skal støtte op om initiativer som p-scenen, så længe krisen varer. Det er anden gang, hun er her og hun vil stensikkert komme igen. 

Også Peter Sommer synes, at man skal tage læring med fra denne krise: ” En ting, der er ved det er, at folk – og det var der også én der sagde i den der zoomting – var glade for, at kunne sidde ned. Jeg kunne godt forestille mig, at der blev lavet nogle flere ’sid-ned-ting’ udendørs. Altså ikke kun slotskoncerter,” siger han. 

Men også han er glad for alternativet, selvom han selvsagt savner hverdagen: “Selvfølgelig glæder man sig til, at alt bliver normalt igen,” påpeger han, men tilføjer: “Lige nu giver det totalt meget mening.”  Han tager en tår af sin Tuborg og et sug af sin cerut. “Og så kan det godt være, at det virker fuldstændig plat, når den anden mulighed er der igen,”  siger han og tænder for en ny cerut, da den gamle er røget færdig.